Naturlig hormonterapi

Naturlig hormonterapi® vejledning kan hjælpe, hvis du har følgende problemer:
  • Endometriose, PCO og fertilitetsproblemer
  • Overvægt (især ophobning af fedt på hofter, lår og mave)
  • Stress, binyretræthed, udbrændthed
  • Autoimmune sygdomme
  • Overgangsalder, f.eks. hedeture, brystspændthed, træthed
  • Stofskifteproblemer
  • PMS, f.eks. kraftige menstruationer, underlivssmerter, hovedpine
  • Humørsvingninger, tristhed, hukommelsesproblemer
  • Knogleskørhed
  • Forebygge kræft
Hvordan foregår en NHT-vejledning?

Balance i både krop og sjæl giver god livskvalitet.

Ved hjælp af en hormon spyttest, som sendes til et tysk laboratorium for analyse, kan man måle niveauerne af de frie, aktive hormoner:

  • Cortisol (stresshormon)
  • Østriol
  • Østradiol
  • Progesteron
  • DHEA
  • Testosteron

Testen laves derhjemme, og jeg giver dig en grundig vejledning i, hvordan du laver den.

Testresultatet analyserer jeg sammenholdt med et omfattende spørge-/symptomskema, som jeg sender til dig ca. 1 uge før konsultationen, og som du returnerer til mig inden vores aftale.

Jeg vil til konsultationen gennemgå testresultatet samt spørgeskemaet med dig og give dig en forklaring på din aktuelle hormonbalance og vejlede dig i at bruge naturidentiske hormoner til at hjælpe dig i at genoprette en evt. ubalance.

Naturidentiske hormoner, også kaldet bio-identiske hormoner, er identiske med de hormoner, som vi selv danner i kroppen. De fungerer i kroppen, ligesom dem vi selv danner – i modsætning til de syntetiske hormoner.

Jeg rådgiver om brug af kosttilskud, som også vil støtte kroppen i genopretningen af en ubalance.

Jeg vejleder ud fra viden, som er baseret på videnskabelig forskning beskrevet i bogen ”Naturlig hormonterapi- Du har et valg” skrevet af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin

Hvad skaber ubalance i vores hormonspejl?
  • Stress
  • Dårlig kost
  • Kunstige hormoner, f.eks. p-piller, hormon spiral
  • Fremmedøstrogener/hormonforstyrrende stoffer f.eks. parabener, ftalater, bisphenol A m.m.
  • Dioxiner
  • Mangel på vitaminer og mineraler
  • Alder
  • Manglende ægløsninger

Hormonel ubalance kan udvikle sig til sygdomme og dårlig livskvalitet.

–oo0oo–

Jeg kan varmt anbefale at læse ”Naturlig hormonterapi- Du har et valg” af Anette Paulin og Jens-Ole Paulin. Den beskriver nemt og forståeligt, hvor vigtigt det er for vores sundhed, at vi har balance i vores hormoner. Bogen kan bestilles hos mig og koster 249 kr. + forsendelse.

Vejledning tilbydes ved personlig konsultation eller via Skype/Facetime.

Naturlig Hormonterapi® vejledning kan ikke træde i stedet for lægebesøg og kan ikke ændre en diagnose stillet af en læge. En medicinsk behandling bør alene ændres efter forudgående konsultation af egen læge. Du modtager Naturlig Hormonterapi® vejledning på eget ansvar. Du fraskriver dig retten til at gøre nogen form for krav gældende som følge af symptomer, bivirkninger og/eller følgesygdomme, der er eller mistænkes at være opstået som følge af Naturlig Hormonterapi® vejledningen. Der henvises til gældende lovgivning på området.