Opskrifter (brug altid økologiske råvarer)

Glutenfri morgenboller

5 dl. lunken vand
15 g. gær
20 g. loppefrøskaller (Husk – 12 måleskeer)
65 g. boghvedemel
65 g. majsmel
2 tsk. havsalt
270 g. glutenfri havremel
2 revne gulerødder
½ dl. græskarkerner
½ dl. solsikkekerner

Opløs gær i vand. Tilsæt straks loppefrøskaller og pisk grundigt. Rør boghvede- og majsmel i. Lad blandingen stå i 5 min. Tilsæt salt, havremel, gulerødder samt kerner og rør grundigt. Skyl hænderne i koldt vand og form bollerne. Lad hæve i 30 min. Bag ved 200 grader (varmluft) i ca. 25 min.

Fyldte squash (til 4 personer)

4 squash (skær dem igennem på langs og skrab indmaden ud med en ske, så skallerne er ca. 1 cm tykke)
2 løg (hakket)
1 rød chili (hakket)
3 store fed hvidløg (presset)
1 pk. hakket kyllingekød ca. 450 gr.
3 spsk. tomatpure
1 tsk. basilikum
1 spsk. oregano
Reven cheddarost
Salt og peber

Svits løg, chili og hvidløg i kokosolie. Tilsæt kødet og svits det med til det har skiftet farve. Tilsæt derefter tomatpure, squashkødet (hakket), basilikum, oregano og lad det stege et par minutter. Smag til med salt og peber.

Fordel fyldet i squashskallerne og garner med cheddarost og anbring dem i et ovnfast fad. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca.20 min indtil squashene er møre. Server en god salat til med f.eks. spidskål, grønne asparges, forårsløg, granatæblekerner og saltristede græskarkerner

Appelsin nutella

80 g. mandler med skal
2 modne avocadoer
3 tsk. vanillepulver
2 spsk. kakao
Saften og skræl af en hel økologisk appelsin
3 spsk. flydende honning

Blend først mandler (skal være groft hakket). Tilsæt øvrige ingredienser og blend det til en ensartet konsistens. Nutellaen stilles på køl til den er godt kold ca. 5-6 timer.
Smager dejligt på brød. Pynt evt. med lidt jordbær.

Tunsalat

1 ds. tun i vand
Ca. 125 g. hytteret (jeg har brugt cheasy 1,5 % naturel)
½ rød snackpeber skåret i små tern
1 hel rød chilipeber snittet fint
3 store radiser skåret i tern
1 stor spsk. god mayonnaise
Masser af friskhakkede urter (jeg har brugt dild og purløg)

Bland det hele sammen og smag til med citronsaft, salt og peber.

Serveres evt. til frokost med groft rugbrød og grøntsager til.

Grøntsagsgratin…. Tøm grøntsagsskuffen!

Til ca. 2-3 personer:

10 store markchampignoner
½ broccoli hoved
2 porrer
1 hel rød chili (brug gerne frøene, hvis retten ønskes stærkere)
10 grønne asparges
350 g. kylling inderfileter
2 store fed hvidløg
3 æg
1½ dl. mælk
1 tsk. reven muskatnød

Reven ost til gratinering (jeg har brugt en blanding af mozzarella og cheddar)

Kyllingen svitses først i hvidløg og kokosolie, krydr med salt og peber. Svits derefter grøntsager i kokosolie, krydr med salt og peber. Det hele lægges i et ovnfast fad. Æg, mælk og muskatnød, lidt salt og peber piskes sammen og hældes over kyllingen og grøntsagerne. Gratinér med osten. Bages i ca. 20 min ved 200 grader. Servér en god salt til.

Booster-juice til immunforsvaret

Til 2 store glas:

2 skrællede appelsiner
1/2 rød skrællet grapefrugt
5 store gulerødder
20 g. gurkemejerod
4 cm. ingefærrod

Det hele køres forsigtigt gennem en juicer. Tilsæt isterninger og en spiseskefuld god olie.

Fyldig salat med svampe

Til 2 pers.:

1 bakke spæde spinatblade
1 avocado
1 bakke kantareller
400 g. kyllingebryst skåret i skiver
125 g. blåbær
3 friske blommer
½ dl grofthakkede nødder eller mandler

Dressing:
½ dl. olivenolie
2 spsk. balsamicoeddike
1 tsk. dijon sennep
½ tsk. flydende honning

Skyl salaten. Steg kylling og kantareller hver for sig i kokosolie. Krydr med salt og peber. Rist de grofthakkede nødder på en tør pande. Drys med havsalt og lad afkøle. Fordel salaten på tallerkenerne og læg avocado i skiver, kantareller, blåbær, kylling og blommer i skiver ovenpå. Rør dressingen sammen, hæld den over, og drys med nødder. Server evt. med et stykke stenalderbrød til.

Æggeroulade

Til 4 personer:

8 æg
1 spsk. mel/majsmel
1 bk. baby spinatblade
1 rød chili (finthakket)
Ca. 10 stk. hakkede cherry tomater
1 pose rejer ca. 250 g. eller en pakke parmaskinke (efter smag)
1 rød snackpeber (hakket)
1 bdt. forårsløg (skåret i tynde skiver)
Ca. 125 g. cheddar ost

Pisk æg og mel sammen med lidt urtesalt. Lav en ”bradepande” ved at klipse hjørnerne sammen på et stykke bagepapir. Hæld æggemassen i ”bradepanden” og spred spinatblade ud over æggemassen. Spred derefter chili, tomater, rejer eller parmeskinke, snackpeber og forårsløg over spinatbladene. Tryk fyldet lidt ned i æggemassen. Bages derefter på 200 grader i ca. 20 min til æggemassen er let gyldent og stivnet.

Fold siderne ned på bradepanden, drys cheddarost over og rul den stivnede æggemasse sammen som en roulade.

Server stærk salsa og en god salat til. Evt. også et godt stykke hjemmebagt rugbrød.